Er din kassekredit vokset?

Faldende indtjening resulterer ofte i, at du må trække mere på kassekreditten.

Hvis din kassekredit nærmer sig grænsen, kan du risikere ikke at kunne betale dine regninger efterhånden som de forfalder. Det vil ofte resultere i, at dine leverandører begynder at stille krav om hurtigere betaling, og evt. forudbetaling, hvilket hurtigt vil gøre situationen kritisk.

Det er vigtigt at afhjælpe årsagen til den stigende kassekredit. Er det kun et forbigående fænomen skal du tidligt tage fat i dit pengeinstitut for at finde en løsning.

Voksende kassekredit kan være tegn på krise! Vi hjælper med rådgivning og sparring af virksomheder i krise eller på vej i krise - helt gratis, uvildigt og fortroligt. Ring eller skriv direkte til din regionale Early Warning konsulent.