Mit liv som frivillig rådgiver i Early Warning

Af Johnny Heinmann

I de knap fem år jeg har været frivillig i Early Warning har jeg været tilknyttet cirka 25 virksomheder i krise. Det har været en berigende og udviklende periode, som har budt på mange oplevelser og hvor jeg har lært mange fantastiske mennesker at kende, både i de kriseramte virksomheder og i netværket omkring Early Warning.

Virksomheden, der er nævnt i indledningen, er én blandt de 25, og hvordan den historie ender, vender jeg tilbage til.

Når jeg fortæller, at jeg er frivillig rådgiver, altså ulønnet, i Early Warning Danmark, så bliver jeg næsten altid spurgt om, hvorfor jeg gør det. I begyndelsen undrede jeg mig over spørgsmålet, for Danmark er jo et foreningsland, hvor det f.eks. er helt almindeligt, at det er frivillige, der træner vores børn til håndbold, fodbold og gymnastik, er besøgsvenner for ensomme ældre, driver varmestuer og går fra dør til dør når der indsamles til velgørenhed. At hjælpe hinanden falder naturligt for de fleste, og det er en menneskelig
egenskab, som jeg selv sætter pris på. Når alt kommer til alt tror jeg dog, at det er godt for både børnene og mig, at jeg ikke blev frivillig fodboldtræner, for det ville have været en katastrofe! Heldigvis er vi mennesker forskellige, og vi må hver især finde ud af, hvilke aktiviteter det giver mening at involvere os i.

Early Warning handler om at redde virksomheder og arbejdspladser, men for mig handler det først og fremmest om nogle mennesker, der fortjener at få en chance for at lykkes. Det er ofte mennesker, som løber en stor personlig risiko i forsøget på at skabe den vækst og de arbejdspladser, som vi alle er afhængige af. Ofte er det ikke kun begge hænder og fødder, der er på kogepladen, men også bedstemor og børnene! Kapitalpensionen er hævet, huset er pantsat, kassekreditten er i overtræk og bagved står der en hårdt prøvet familie, som - dybt berørt af situationen - forsøger at få en hverdag til at hænge sammen. Det handler om rigtige mennesker, som kæmper for deres overlevelse, og selvfølgelig skal de have en håndsrækning, når de har allermest brug for det.

Når det er sagt, så er det opgaven som frivillig rådgiver også i høj grad personligt udviklende, ligesom det er en fornøjelse at være en del af korpset på cirka 100 erfarne erhvervsfolk og tovholderne, der brænder for vores mission.

”Hvor går man hen, når alt går ned?”
CV Jørgensen i sangen ’Kort Proces’
 

Virksomheder er forskellige – også når de er i krise

Det er min erfaring, at Early Warning forløbene er meget forskellige, både hvad angår omfang og kompleksitet, og dermed også indsats og tidsforbrug. Et Early Warning forløb er således ikke én størrelse, men mange forskellige størrelser.

Nogle forløb består således af relativt simple ”greb”, der hurtigt korrigerer den uønskede tilstand, reorganiserer aktiviteten og sætter virksomheden på et nyt, levedygtigt spor. Andre forløb er tunge, komplekse og består nærmest af lag, ligesom et løg, der ét for ét skrælles af, og for hvert lag afslører nye problemer, der skal tages stilling til og som skal håndteres.

Virksomheder repræsenterer desuden enorme forskelle i værdi og potentiale og ud fra en samfundsmæssig betragtning er det derfor ikke ligegyldigt, hvor man som frivillig bruger tiden.

Det er bestemt heller ikke er alle virksomhedsejere, der egner sig til at drive virksomhed, ligesom der selvfølgelig også eksisterer virksomheder, som er overflødige.

Læs mere af Mit liv som frivillig rådgiver i Early Warning her