Sådan hjælper vi dig igennem corona-udfordringerne

Mange virksomheder kæmper med følgevirkninger af coronarestriktionerne. Oplever du økonomiske udfordringer i din virksomhed som følge af COVID-19, så tilbyder vi rådgivning og sparring om, hvordan du kommer bedst videre.
Vores hjælp er gratis, uvildig og fortrolig! 

Bevæger din virksomhed sig mod økonomiske udfordringer som følge af, at:

  • Dine medarbejdere er sendt i karantæne
  • ​Dine kunder annullerer ordrer
  • Du oplever, at din omsætning falder – måske endda drastisk!
  • Dine kunder frabeder sig besøg af dine sælgere
  • Du oplever stigende problemer med debitorerne
  • Din virksomhed ikke får sine underleverancer
  • Eller måske er din virksomhed i event-, hotel- eller restaurationsbranchen og har mærket en hård tid med nedlukningen

Det er blot nogle eksempler på den indirekte effekt, der har bredt sig som ringe i vandet. Når din virksomhed ikke kan skabe sit produkt og sælge til kunderne, så går tingene i stå. Det kan sende din virksomhed i krise.

Oplever du tegn på modgang i din virksomhed, så stiller vi rutinerede konsulenter og et korps på mer end 130 frivillige erhvervsfolk til rådighed for at hjælpe – uden beregning.

Du vil blive mødt af et stort netværk af kompetente og erfarne erhvervsfolk – ofte ledere og ejerlejere med erfaring fra egen virksomhed, der kan komme med gode råd og hjælpe dig med at igangsætte de nødvendige handlinger for at sikre din virksomhed. Og vi har også mulighed for at trække på dygtige insolvensadvokater.

Kontakt en konsulent her

 


Hjælp til minkavlere og leverandører til minkbranchen

Er du blandt de mange ramte minkavlere eller leverandører til minkbranchen, som er ramt af COVID-19 og påbuddet om at slå besætningerne ned, står Early Warning klar til at hjælpe – helt uden beregning.

Vi kan hjælpe med:

  • At få overblik over din virksomheds situation 
  • At omstille din virksomhed
  • At lukke din virksomhed bedst muligt

Vi har allerede assisteret adskillige virksomheder i branchen – og vi hjælper også gerne din!

Sådan hjælper vi dig

 


Vores eneste formål er at hjælpe dig

Den eneste garanti, vi på forhånd kan give, er, at du vil blive mødt med respekt, venlighed og hjælpsomhed. Og har du indtil nu tumlet alene med, hvordan du klarer dig igennem corona-krisen, vil du opleve en stor lettelse ved at få involveret kompetente folk, hvis eneste interesse er at hjælpe dig og din virksomhed sikkert videre.

Vi er klar til at hjælpe dig.

Ring 70231010 eller mail direkte til din regionale konsulent.

Kontakt os her

 


Hvad sker der, når du kontakter Early Warning?

 

Kontakt os via telefon, mail eller kontaktformular. Det er helt uforpligtende.

På et telefonmøde får du sammen med en af vores konsulenter overblik over din situation samt mulige indsatser og løsninger.

Ofte vil du blive tilbudt personlig rådgivning af en af vores frivillige erhvervsfolk matchet til dig ud fra kemi og erhvervsmæssig erfaring.



Søger du svar på et konkret spørgsmål om coronavirus?

Kompensationsordninger til virksomheder

Regeringen har vedtaget en række kompensationsordninger til virksomheder, der er ramt af Corona-krisen. Virksomhedsguiden giver dig overblik over de enkelte kompensationsordninger samt hvordan og hvornår du kan ansøge om kompensation. Du finder også de mest stillede spørgsmål og svar til de enkelte ordninger og den forventede åbningsdato. Det er endvidere via virksomhedsguiden, at du ansøger om kompensation, når den enkelte ordning åbner for ansøgninger. 

Vejledning om Coronavirus og din virksomhed

Har du svært ved at følge med i, hvordan coronavirus kan påvirke din virksomhed? Virksomhedsguiden giver dig overblik over vejledninger til virksomheder om coronavirus. Her finder du blandt andet spørgsmål og svar om forebyggelse af coronavirus i din virksomhed, fravær, GDPR, rejser og meget mere.

Hjælpepakke til virksomheder

Læs SKAT's spørgsmål og svar om regeringens hjælpepakke til virksomhederne, der skal afbøde de negative økonomiske konsekvenser som følge af coronavirus (covid-19). Der forventes inden længe en ny lov vedtaget om udskydelse af betalingsfristerne på moms for de månedsafregnede virksomheder og udskydelse af betalingsfrister på A-skat og am-bidrag.

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger opdateres løbende med oplysninger om coronavirus/covid-19. Der er tale om næsten 80 rejsevejledninger og du kan også læse svar på de mest stillede spørgsmål. Hvis du som virksomhed har spørgsmål til coronavirus/covid-19 er der oprettet en særlig Hotline. Kontakt Hotlinen på 72 20 00 34. Den er åben mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag kl. 9.00-15.00.


Oplever du tegn på krise i din virksomhed? Det vigtigste er, at du tager kontakt i tide! Vi står klar til at hjælpe dig  - uden beregning.

Kontakt din regionale konsulent her

 

Tag fat i os, før det er for sent  

Hvad end der holder dig vågen om natten. Om det er manglende omsætning, udskydelse af skat og moms, sygdom eller stress. Eller bekymringer om fremtiden, så er vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt os her