Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Bliv Early Warning-frivillig

Har du erfaring fra det private erhvervsliv og menneskeligt overskud? Har du indsigt i at drive virksomhed i medgang og modgang? Har du lyst til at hjælpe virksomheder i krise?

Indhold er hentet

Formålet

Formålet med Early Warning er at hjælpe virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder – via sparring og vejledning.

Du bestemmer selv hvor mange eller få virksomheder, du ønsker at blive tilknyttet, og du vil i dit arbejde kunne trække på netværket, hvis der rejser sig problemstillinger, du ikke selv har erfaringer med. Dit arbejde starter typisk, efter konsulenten fra det regionale Erhvervshus har foretaget en indledende screening og dannet sig et overblik over, hvilken hjælp virksomheden har behov for. Det muliggør, at du bliver tilknyttet virksomheder, hvor lige netop dine kompetencer kan gøre en forskel.

Du får ikke løn, men vi dækker dine omkostninger ved arbejdet - herunder kørselsudgifter.

Engagerende fællesskab

Som Early Warning-frivillig får du tilbud om at deltage i et engagerende fællesskab sammen med andre tidligere virksomhedsejere og ledere. Udover de faglige udfordringer i sparringsopgaverne giver Early Warning dig nemlig mulighed for at deltage i events sammen med de øvrige frivillige fra dit område, f.eks. i form af foredrag, erfaringsudveksling og uddannelsesaktiviteter.

En gang om året gennemføres desuden et landsdækkende arrangement for alle frivillige i Early Warning.

Kontakt

Har du lyst til at give en hånd med i Early Warning eller høre nærmere om vores måde at arbejde på? Vi har brug for viden og erfaring - og en evne til at dele ud af begge dele. Du bliver del af en spændende organisation og opbygger et fagligt og socialt netværk med andre erhvervsfolk.


Kontakt en Early Warning konsulent i din region her