Sådan hjælper vi dig igennem Corona-krisen
Coronavirus har lukket store dele af Danmark ned. Måske oplever du, at Coronavirus eller COVID-19 allerede har økonomiske konsekvenser for dig og din virksomhed? Vi tilbyder rådgivning og sparring om, hvordan du kommer bedst igennem krisen. Hjælpen er gratis, uvildig og fortrolig!
Bevæger din virksomhed sig mod økonomiske udfordringer, som følge af, at:
- Dine medarbejdere er sendt i karantæne
- Dine kunder annullerer ordrer
- Du oplever, at din omsætning falder - måske endda drastisk!
- Dine kunder frabeder sig besøg af dine sælgere
- Du oplever stigende problemer med debitorerne
- Din virksomhed ikke få sine underleverancer
- Eller måske er din virksomhed i event-, hotel- eller restaurationsbranchen, der allerede er økonomisk hårdt ramt
Det er blot nogle eksempler på den indirekte effekt, der kan brede sig som ringe i vandet. Når din virksomhed ikke kan skabe sit produkt og sælge til kunderne, så går tingene i stå. Det kan sende din virksomhed i krise.
Oplever du tegn på krise i din virksomhed, så stiller vi rutinerede konsulenter og et korps af ca. 100 frivillige erhvervsfolk til rådighed for at hjælpe - uden beregning.
Du vil blive mødt af et stort netværk af kompetente og erfarne erhvervsfolk - ofte ledere og ejerlejere med erfaring fra egen virksomhed, der kan komme med gode råd og hjælpe dig med at igangsætte de nødvendige handlinger for at sikre din virksomhed. Og vi har også mulighed for at trække på dygtige insolvensadvokater.
Kontakt din regionale konsulent her
Hvad sker der, når du tager kontakt til Early Warning?
I de tilfælde hvor det skønnes vigtigt at få afklaring af de juridiske muligheder, vil du blive tilbudt et møde sammen med konsulenten eller den frivillige rådgiver med en af de dygtige insolvensadvokater, som vi har et samarbejde med.
Ovenstående koster dig ikke noget. Vores frivillige får, som navnet indikerer, ingen betaling for deres indsats. Deres udgifter til transport godgøres af os.
Vores eneste formål er at hjælpe dig
Den eneste garanti, vi på forhånd kan give, er, at du vil blive mødt med respekt, venlighed og hjælpsomhed. Og har du indtil nu tumlet alene med, hvordan du klarer dig igennem corona-krisen, vil du opleve en stor lettelse ved at få involveret kompetente folk, hvis eneste interesse er: At hjælpe dig og din virksomhed så godt som overhovedet muligt.
Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring 70231010 eller mail direkte til din regionale konsulent.
Hjælp til minkavlere og leverandører til minkbranchen
Er du blandt de mange ramte minkavlere eller leverandører til minkbranchen, som er ramt af COVID-19 og påbuddet om at slå besætningerne ned, står Early Warning klar til at hjælpe - helt uden beregning.
Vi kan hjælpe med:
- At få overblik over din virksomheds situation
- At omstille din virksomhed
- At lukke din virksomhed bedst muligt
Vi har allerede assisteret adskillige virksomheder i branchen - og vi hjælper også gerne din!
Søger du svar på et konkret spørgsmål om coronavirus?
Oplever du tegn på krise i din virksomhed? Det vigtigste er, at du tager kontakt i tide! Vi står klar til at hjælpe dig - uden beregning.
Kontakt din regionale konsulent her