Konkurs

Er din virksomhed ude af stand til at betale sin gæld, kan det resultere i en konkurs, hvor formålet er at afvikle virksomhedens aktiver. Konkurser er forskellige fra virksomhed til virksomhed, men her har vi lavet et overblik over vigtige aspekter, som du sikkert vil stifte bekendtskab med, hvis din virksomhed erklæres konkurs. 

Konkurs - hvad betyder det? 

Din virksomhed kan erklæres konkurs, hvis virksomheden er insolvent, hvilket vil sige, at virksomheden ikke er i stand til at betale sine gældsforpligtelser, efterhånden som de forfalder, og den manglende betalingsevne ikke blot er midlertidig.

Formålet med en konkurs er ikke at drive virksomheden videre, men derimod at afvikle virksomhedens aktiver og aktiviteter. Din virksomheds aktiver skal således omsættes til penge, som herefter skal fordeles ligeligt blandt alle kreditorerne (dog vil nogle kreditorer efter konkurslovens regler være fortrinsstillet frem for andre kreditorer, eksempelvis lønmodtagere og panthavere).

Indgiv konkursbegæring

Hvis din virksomhed er insolvent, kan du selv indgive en konkursbegæring for virksomheden. En eller flere af dine kreditorer kan ligeledes indgive en konkursbegæring mod virksomheden.

Din konkursbegæring skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor virksomheden ligger. Konkursbegæringen skal indeholde en række formelle oplysninger om virksomheden samt en opgørelse over virksomhedens aktiver og passiver og en kreditorliste. Du skal samtidig indbetale en retsafgift på 750 kr. til skifteretten.

Skifteretten fastsætter herefter et møde, hvor konkursbegæringen skal behandles. Du skal selv deltage i mødet, da skifteretten på mødet vil stille en række supplerende spørgsmål til konkursbegæringen og baggrunden for indgivelsen heraf. Skifteretten vil på mødet tage virksomheden under konkursbehandling, hvis skifteretten finder det dokumenteret, at virksomheden er insolvent.

Skifteretten vil samtidig udpege en advokat som kurator for konkursboet. Du kan i konkursbegæringen selv oplyse, hvilken advokat du ønsker udpeget som kurator. Skifteretten vil som udgangspunkt udpege den pågældende advokat.

Hvis virksomheden tages under konkursbehandling, skal den, der har indgivet konkursbegæringen – dvs. dig selv eller en kreditor – indbetale 30.000 kr. (ved Sø- og Handelsretten 40.000 kr.) i sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved konkursen. Hvis der er tinglyst et virksomhedspant, nedsættes beløbet dog med 15.000 kr., idet virksomhedspanthaver i så fald også skal stille en sikkerhed.

Den/de som har stillet sikkerheden hæfter ikke for omkostninger udover sikkerhedsstillelsen.

I tilfælde, hvor der i konkursboet er tilstrækkelige midler til at dække omkostningerne ved konkursbehandlingen, vil sikkerhedsstillelsen blive tilbageført.

Såfremt den, der indgiver begæringen om konkurs, er lønmodtager i skyldnerens virksomhed, kan skifteretten undlade at kræve, at der stilles en sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen.

OBS! Hvis din virksomhed drives i personligt regi – og ikke i et selskab – omfatter konkursen både virksomheden og dig personligt.

Konkursboets behandling

Når skifteretten har taget din virksomhed under konkursbehandling, kan du ikke længere råde over virksomhedens aktiver, da aktiverne fra dette tidspunkt udgør en del af konkursboet. Det er således kun den udpegede kurator, der kan råde over aktiverne.

Hvis du har drevet virksomheden i personligt regi, og du dermed også er personligt konkurs, er dine personlige aktiver som udgangspunkt også omfattet af konkursboet. Pensioner, børneopsparinger samt aktiver, der er nødvendige for, at du og din husstand kan opretholde et beskedent hjem dvs. fjernsyn, vaskemaskine og lignende, omfattes dog ikke af konkursen.

Kurators hovedopgave er at afvikle virksomheden på en forsvarlig måde og få solgt aktiverne bedst muligt. Det er derfor kuratoren, der iværksætter salgsbestræbelser, forhandler vilkår og beslutter, hvilken pris aktiverne skal sælges til. Kurator vil i den forbindelse ofte indhente bistand fra en uafhængig vurderingsmand med henblik på at sikre, at aktiverne sælges til den rette pris.

Kurators arbejde bliver honoreret via konkursboets aktiver. Såfremt aktiverne ikke kan dække kurators honorar, vil honoraret blive dækket helt eller delvist af de tidligere nævnte sikkerhedsstillelser.

Kreditorerne

Den udpegede kurator skal senest en uge efter konkursens indtræden sende en meddelelse om konkursen til alle kendte kreditorer. Kreditorerne opfordres i skrivelsen til at opgøre og anmelde deres krav over kuratoren. Kurator skal på et senere tidspunkt tage stilling til, hvorvidt kreditorernes krav er berettigede.

Kurator skal endvidere løbende give skifteretten og kreditorerne oplysninger om konkursboets behandling, herunder om der er udsigt til, at kreditorerne får udbetalt et beløb (dividende) fra konkursboet.

Når konkursboet skal afsluttes, udarbejder kurator et såkaldt boregnskab, som er en opgørelse over konkursboets aktiver og de krav, som kreditorerne har anmeldt i konkursboet. Boregnskabets resultatet afgør, om kreditorerne får udbetalt et beløb (dividende) fra konkursboet.

Tidsforløbet for en konkurs afhænger naturligvis af, hvilken type virksomhed, der er tale om, herunder hvilke aktiver, der er i konkursboet. En konkurs vil dog ofte kunne gennemføres på mellem 6 og 12 måneder.

Konkursprocessens 5 faser

Forløbet af en konkurs afhænger naturligvis af, hvilken type virksomhed der er tale om, herunder hvilke aktiver der er i konkursboet.

Men i standardiseret form kan processen i en konkurs illustreres således:

Skal vi hjælpe dig og din virksomhed? Vi hjælper årligt over 500 virksomheder i krise. Vi hjælper også gerne din. Kontakt os her