6 spørgsmål til Early Warnings frivillig rådgiver Torben Fog

Spørgsmål 1: Hvad er din professionelle baggrund? 
Jeg er forretningsmand og har været virksomhedsejer i mere end 25 år. Jeg har opbygget en forretningskæde bestående af 12 tøjbutikker til mænd med ca. 100 medarbejdere. 

Desuden har jeg en mindre teoretisk uddannelse, to år på handelshøjskole og selvfølgelig gennemført adskillige kurser inden for ledelse og salg i løbet af min karriere. 

I 2008 solgte jeg min virksomhed, og blev interesseret i bestyrelsesarbejde. I dag er jeg medlem af fem bestyrelser. 

Spørgsmål 2: Hvorfor blev du frivillig rådgiver i Early Warning? 
Det lød spændende - professionelt at kunne hjælpe virksomheder i krise. 
Jeg synes om at hjælpe andre, og det er tilfredsstillende, når de lykkes. Det er udfordrende både professionelt og menneskeligt. Jeg kan også bruge erfaringen, netværket og uddannelsen i mit bestyrelsesarbejde. 

Spørgsmål 3: Beskriv processen - fra en virksomhedsejer tager kontakt til Early Warning til du mødes med vedkommende
Virksomhedsejeren kontakter den regionale Early Warning konsulent, som gennemgår virksomheden. Konsulenten diskuterer situationen med ejeren og vurderer om virksomheden kan reddes. Hvis forventningen er, at virksomheden kan reddes, kontaktes en frivillig rådgiver. 

Sådan hjælper Early Warning virksomheder i krise

Spørgsmål 4: Hvad sker der, når du mødes med virksomhedsejeren? Hvilke spørgsmål stiller du? Og hvordan udarbejder du en plan? 
Det er et meget stort spørgsmål. 

Til det første møde er det vigtigt at opbygge tillid til mig som rådgiver. Virksomhedsejeren skal være tryg ved mig. 

Min primære opgave er at se muligheder og hjælpe virksomhedsejeren til også at se dem – herefter at få virksomheden tilpasset i den retning. 

Først skal jeg have et finansielt overblik for at vurdere, hvor kritisk situationen er. Det afgør, hvad der er nødvendigt at gøre, men jeg spørger generelt ind til problemerne; hvordan ser virksomhedsejeren dem, og hvordan vurderer jeg dem? Hvorfor opstod de, og hvad kan der gøres?

Hvis det er en mindre kritisk situation, er der ofte mere tid til at undersøge og diskutere med virksomhedsejeren. Er det derimod meget kritisk, skal det gå hurtigere. Men det er altid nødvendigt at undersøge situationen, så jeg kan rådgive om den rigtige løsning eller handling. Det er desuden vigtigt, at ejeren indser, hvor alvorlig situationen er. 

Vi har med mange forskellige problemer at gøre, og derfor er løsningerne også meget forskellige. Der findes klassiske problemer vedrørende reduktion af omkostninger. Ejerens fokus – hvad bruger vedkommende sin tid på? Hvordan salget øges? Opsætning af mål for performance og resultater.

I løbet af møderne bliver der ofte lavet en handlingsplan. Det er praktiske ting med få opgaver til næste møde. 

Spørgsmål 5: Har Early Warning succes med at undgå konkurser? 
Det korte svar er JA. 

Én af årsagerne til, at vi kan hjælpe virksomheder er, at vi arbejder meget simpelt og praktisk orienteret. Jeg er forretningsmand og kan derfor tale samme sprog som virksomhedsejerne. Jeg er virksomhedsleder og forstår hvad det kræver at køre en virksomhed. Jeg foreslår konkrete ting at gøre, samtidig med at jeg diskuterer hvorfor og hvordan det skal gøres. 

Torben Fog hjalp gardinfirmaet, Holme, med at undgå konkurs

Spørgsmål 6: Hvilke udfordringer møder du i dit arbejde som frivillig rådgiver?
Den finansielle dokumentation/ regnskab er ofte ikke opdateret. Ejerens kendskab til økonomien helt generelt, og vedkommendes forståelse for hvad tallene i bogføringen viser.  

Virksomhedsejerne, som jeg møder, er ofte gode ”håndværkere” eller ”sælgere” men med mindre kendskab og forståelse for økonomien.

Ofte henvender virksomhedsejerne sig sent i processen, så virksomhederne allerede er i en kritisk situation. Der er store ubetalte regninger, salg og indtjening er faldende og banklånet er ofte vokset.

Spot en krise tidligt - bliv klogere på de 6 krisetegn

Virksomhedsejerne kan være så pressede finansielt og har kæmpet med det i så lang tid, at de er mentalt stressede og har begrænsede evner til at overskue situationen og tage de rigtige beslutninger. 

Vi hjælper årligt over 500 virksomheder, der enten er på vej eller allerede er i krise. Vi hjælper også gerne din. 

keyboard_arrow_up