Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Hvad sker der, når du kontakter os?

Sådan foregår det

Hvad sker der, når du kontakter Early Warning?

Indhold er hentet

Det første skridt er en samtale. Du behøver ikke vide, hvad løsningen er, eller have alle tal og oplysninger klar, før du tager kontakt.

Vi lytter til, hvad der bekymrer dig, og hjælper dig med at skabe et første overblik over situationen og de mulige næste skridt. Kontakten er uforpligtende, og hjælpen er gratis, fortrolig og uvildig.

Tag den første samtale

Den første kontakt

Første samtale handler om at forstå situationen

Indhold er hentet

Når du ringer eller skriver til Early Warning, behøver du ikke præsentere en færdig sag. Fortæl det, du kan, om virksomheden og det, der bekymrer dig.

Den erfarne medarbejder fra Early Warning lytter, spørger ind og hjælper med at få et første billede af, hvor virksomheden står. Formålet er ikke, at alle problemer skal løses på den første samtale. Det handler om at finde ud af, hvad der fylder mest, og hvad der giver mening at se nærmere på.

Det er helt uforpligtende at tage kontakt.

Den første samtale

Samtalen tager udgangspunkt i det, der fylder mest

Du behøver ikke fortælle historien i den rigtige rækkefølge. Konsulenten hjælper med at stille de spørgsmål, der hjælper dig med at forstå situationen.

Indhold er hentet

Virksomheden lige nu

Hvordan ser situationen ud i virksomheden, og hvor mærker du presset?

Indhold er hentet

Det, der har ændret sig

Hvad er sket op til nu, og hvilke forhold kan have været med til at skabe eller forværre situationen?

Indhold er hentet

Det, der haster mest

Hvad bekymrer dig mest lige nu, og hvilke beslutninger eller problemer presser sig på?

Indhold er hentet

Sådan forbereder du dig bedst muligt til dit første møde med Early Warning

På to minutter fortæller Early Warning-konsulent Per Strigler, hvilke oplysninger der kan være gode at have, når et forløb skal godt fra start.

Har du allerede relevante oplysninger om virksomheden ved hånden, kan de hjælpe Early Warning-medarbejderen med at få et bedre indblik i din situation. Men du behøver ikke have det hele klar, før du tager kontakt.

Mangler der tal, dokumenter eller svar, skal det ikke holde dig tilbage. Det vigtigste er, at du rækker ud. Vi hjælper dig gerne - også selvom du ikke har alle oplysninger på plads endnu.

Efter den første samtale

Næste skridt afhænger af, hvad virksomheden har brug for

Den første samtale skal ikke presse dig i retning af en bestemt løsning. Den skal gøre det tydeligere, hvad situationen kræver. Du behøver heller ikke vide, om virksomheden kan reddes, skal ændres markant eller måske ikke kan fortsætte. Early Warning hjælper med at skabe et mere realistisk billede af mulighederne, før du tager de næste beslutninger.

Et personligt forløb

Indhold er hentet

Ofte bliver du tilbudt personlig vejledning fra en af Early Warnings frivillige erhvervsfolk, som har relevant erhvervserfaring i forhold til dine udfordringer. Derefter kan arbejdet med virksomheden og de næste skridt fortsætte mere konkret.

Specialiseret hjælp, hvis der er behov

Indhold er hentet

Hvis situationen kræver mere specialiseret hjælp, kan Early Warning også trække på blandt andet erfarne insolvensadvokater.

Det kan være relevant, hvis der er juridiske spørgsmål eller behov for at vurdere muligheder som rekonstruktion eller konkurs

Det siger andre

Indhold er hentet

Jeg ringede om morgenen og fik fat i en konsulent, som virkelig lyttede og godt kunne forstå min situation, og mindre end en uge efter havde jeg det første møde med ham

- Mogens Kruhøffer, BioXpedia

Hos Early Warning er hjælpen altid...

Indhold er hentet

Gratis

Hos os skal du ikke have penge op af lommerne. Det koster nemlig ikke noget.

Indhold er hentet

Fortrolig

Vores hjælp er 100% fortrolig og bliver mellem dig og os.

Indhold er hentet

Uvildig

Vores vejledning er uvildig, og vi har ikke andre formål end at hjælpe dig og din virksomhed.

Indhold er hentet

Mange har svært ved at tro, at vores hjælp er gratis og uvildig. Men den er god nok.

Få gratis, uvildig og fortrolig hjælp